Det er et godt spørgsmål, men een ting er sikkert: man skal altid passe på med hvad man gør og siger og være helt sikker på hvordan det kan gavne en efterfølgende. Min erfaring er at det man hører er ikke altid sandheden (hvis en sådan eksisterer). Under en grumset overflade ligger ofte nye netværk og bekendtskaber og lurer. Det er den slags bekendtskaber som man først ser når overfladen er brudt. Da jeg brød overfladen, selvom jeg ikke lige havde planlagt det og egentlig heller ikke kan anbefale at gøre det bevidst, så blev jeg pludselig en 'sikker' ø som man vidste hvor var. Nogle af de mennesker som svømmer rundt under den grumsede overflade sniger sig op på øen for at få lidt frisk luft. Det er dem man ved man kan regne med. Jeg tror de findes i alle organisationer, men de er nødt til at følge spillets regler hvis de vil overleve. Jeg kendte ikke sandheden og kender den stadig ikke. Men den virkelighed der nu har afsløret sig for mig viser sig at være værdifuld i fremtiden. Selvom det går ned ad bakke ind imellem, så kan der ofte være så meget fart på at man hurtigt triller op på det næste højdepunkt. Speederen kan bl.a. være de mennesker der søgte tilflugt på øen.
Ja det er måske lidt rodet, men ind imellem er det sundt at reflektere lidt over hvordan tingene hænger sammen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar