Det er et godt spørgsmål, men een ting er sikkert: man skal altid passe på med hvad man gør og siger og være helt sikker på hvordan det kan gavne en efterfølgende. Min erfaring er at det man hører er ikke altid sandheden (hvis en sådan eksisterer). Under en grumset overflade ligger ofte nye netværk og bekendtskaber og lurer. Det er den slags bekendtskaber som man først ser når overfladen er brudt. Da jeg brød overfladen, selvom jeg ikke lige havde planlagt det og egentlig heller ikke kan anbefale at gøre det bevidst, så blev jeg pludselig en 'sikker' ø som man vidste hvor var. Nogle af de mennesker som svømmer rundt under den grumsede overflade sniger sig op på øen for at få lidt frisk luft. Det er dem man ved man kan regne med. Jeg tror de findes i alle organisationer, men de er nødt til at følge spillets regler hvis de vil overleve. Jeg kendte ikke sandheden og kender den stadig ikke. Men den virkelighed der nu har afsløret sig for mig viser sig at være værdifuld i fremtiden. Selvom det går ned ad bakke ind imellem, så kan der ofte være så meget fart på at man hurtigt triller op på det næste højdepunkt. Speederen kan bl.a. være de mennesker der søgte tilflugt på øen.
Ja det er måske lidt rodet, men ind imellem er det sundt at reflektere lidt over hvordan tingene hænger sammen.
torsdag, september 28, 2006
Ska' det være, så ska' det være
Når man er på vej ned ad bakke, så kan man lige så godt fortsætte helt ned. Så nu hvor jeg har midstet min dansepartner og min bolig, så kan jeg jo ligeså godt afslutte med at blive fyret fra mit arbejde. Jeg lærte spillets regler for sent.
søndag, september 24, 2006
Det fortsætte nedad bakke
Ak ja, det var for godt til at være sandt. Min nye lejlighed ligger som sagt i et hus der skal totalrenoveres. Planen var at det skulle ske til næste år eller når tilladelserne kom fra kommunen. Desværre har bygherren fået afslag og han har sat huset til salg ca. 8 måneder før end beregnet. Øv øv, for det betyder at jeg kun har 2-3 måneder til jeg skal flytte. Så det var ikke lang tid jeg kom til at bo på Københavns mest eksklusive adresse, men jeg kendte jo betingelserne.
Min plan er nu at kigge efter en andelsbolig der er egnet som delebolig. Så vil jeg udleje det ene værelse og på den måde sikre mig et sted at bo. Det er nemmere at leje et værelse ud, end at finde et sted at leje et og desuden er der væsentlig flere økonomiske fordele ved at købe en andelslejlighed. Så det er mit næste store projekt, hvis ellers banken vil være med. Jeg tror jeg vil konsultere Nykredit, som har væsentlig bedre priser en Jyske Bank.
Der er også sket en fejl af afdrag af gæld, så jeg i denne måned har modtaget en regning på 18.000 kr. Pyha, man kommer næsten helt til at svede, for det kan jeg da ikke betale, men jeg må prøve at finde ud af hvad der gik galt.

torsdag, september 21, 2006
Dit bedste er ikke godt nok
- og det er mennesket desværre heller ikke
Hvis man gør sit bedste er det kun godt hvis man man opfylder de parametre omverdnen måler 'ens bedste' på. Hvis vi skaber gode resultater på en anden måde en 'normalen', så vil de først blive opdaget på lang sigt og inden da har vi måttet stå igennem mange hug hvis ikke vi har måttet trække os tilbage som en fejlfortolket fiasko. Dette bringer mig videre i min tankerække og kan ikke lade være med at tænke på at mennesket nok mest er et egoistisk rovdyr. Vi er mange der naivt tror på at man kommer længst ved at se det gode i andre mennesker, men efterhånden tvivler jeg. Vi kommer kun langt hvis vi ser det bedste i de mennesker der indgår i vores eget netværk. Dvs. mennesker som vi har brug for til at opfylde vores egne behov.
Hvis vi vil have succes i vores liv uanset om vi taler om penge, velvære, sociale relationer m.v. så er vi nødt til at handle egoistisk og dermed er vi nødt til at foretage onde handlinger overfor andre. Når jeg siger onde handlinger, betyder det ikke at vi skal slå hinanden ihjel, selvom nogle vil hævde at vi er villige til at gøre det, men 'onde handlinger' dækker over ting som at være ligeglad med andre, ignorere andres behov, stikke en løgn osv.
Jeg er f.eks. til grin fordi jeg overholder færdselsloven, for det er der ikke andre der gør. Det resulterer i at jeg er til stor gene for de cyklister jeg holder i vejen for når jeg holder for rødt lys. Der er ingen tvivl om at jeg gør det rigtige, men det giver mig ikke succes eller venner.
Folk der opnår succes har været nødt til at træde på andre mennesker for at opnå den og af en eller anden grund er det mere accepteret end at være den der bliver trådt på.
Ja det kan man jo tænke en del over - og det gør jeg.... skal jeg træde på nogle flere mennesker?

mandag, september 18, 2006
Sprogtræning
Dagens nyheder bliver dette vist ikke til, men jeg har bare været så ualmindelig træt. Jeg sov hele weekenden og jeg har pludselig fået nok af København - savner Århus (snøft!). Det gode er at vi 'nørder' er nemme at begejstre hvis bare man kan aflede vores opmærksomhed og det må man sige er lykkes for et website jeg hermed vil reklamere for: www.flashcardexchange.com er et website for træning af ordforråd eller andet via flashcards online. Jeg har tidligere benyttet den gratis version, men har nu valgt at betale for den fulde version. Jeg må sige at det er ualmindeligt genialt og effektivt. Man kan lave sine egne kort og træne dem vha Leitner metoden, der automatisk beregner hvilke gloser man har brug for at træne mest og hvornår man bør træne dem næste gang. Således fik jeg første deklination af russiske maskuliner banket fast på een aften! - folkets jubel -
Derudover er det jo dejligt at høre at ven 1 har fået en kæreste, ven 2 er blevet gift og ven 3 har fået arbejde. Ja du kan jo selv regne ud hvilken af vennerne du er;-)
Derudover er det jo dejligt at høre at ven 1 har fået en kæreste, ven 2 er blevet gift og ven 3 har fået arbejde. Ja du kan jo selv regne ud hvilken af vennerne du er;-)
søndag, september 03, 2006
Løst og fast
Weekend! Det vil sige, det er søndag og weekenden er faktisk ved at være slut. Jeg har lige 20 minutter at slå ihjel før jeg tager i biografen. Det er en velsignelse ikke at have et tv, for normalt ville man jo nok have tændt for fjernsynet i de 20 minutter og set et eller andet man egentlig godt kunne være foruden. På en måde er fjernsynets tændknap samtidig en fysisk og åndelig stand-by knap. Ind imellem er der da noget interessant og på en eller anden måde berigende i tv, men ofte ville man få langt mere ud af at løbe en tur, tage på café med nogle venner eller bare læse en god bog. Det sidste har jeg gjort en hel del og har netop afsluttet 'Undtagelsen' af Christian Jungersen. Det er en helt fantastisk bog om ondskab der flot giver et syn på menneskets natur. Da de 621 sider sluttede gik jeg straks i boghandlen igen og kom hjem med Leif Davidsens "Dostojevskijs sidste rejse" og Kazanski trilogien af Jens Henrik Jensen. Jeg tror også at jeg vil købe "KRAT" af Christian Jungersen, som var hans debut.
Rusland og Østeuropa facinerer mig stadig og jeg er overbevist om at jeg før eller siden kommer til Rusland igen. Jeg overvejer at tilmelde mig russisk undervisning på Studieskolen her i København. De har også undervisning på højt niveau.

Abonner på:
Opslag (Atom)