torsdag, september 21, 2006

Dit bedste er ikke godt nok

- og det er mennesket desværre heller ikke

Hvis man gør sit bedste er det kun godt hvis man man opfylder de parametre omverdnen måler 'ens bedste' på. Hvis vi skaber gode resultater på en anden måde en 'normalen', så vil de først blive opdaget på lang sigt og inden da har vi måttet stå igennem mange hug hvis ikke vi har måttet trække os tilbage som en fejlfortolket fiasko. Dette bringer mig videre i min tankerække og kan ikke lade være med at tænke på at mennesket nok mest er et egoistisk rovdyr. Vi er mange der naivt tror på at man kommer længst ved at se det gode i andre mennesker, men efterhånden tvivler jeg. Vi kommer kun langt hvis vi ser det bedste i de mennesker der indgår i vores eget netværk. Dvs. mennesker som vi har brug for til at opfylde vores egne behov.
Hvis vi vil have succes i vores liv uanset om vi taler om penge, velvære, sociale relationer m.v. så er vi nødt til at handle egoistisk og dermed er vi nødt til at foretage onde handlinger overfor andre. Når jeg siger onde handlinger, betyder det ikke at vi skal slå hinanden ihjel, selvom nogle vil hævde at vi er villige til at gøre det, men 'onde handlinger' dækker over ting som at være ligeglad med andre, ignorere andres behov, stikke en løgn osv.
Jeg er f.eks. til grin fordi jeg overholder færdselsloven, for det er der ikke andre der gør. Det resulterer i at jeg er til stor gene for de cyklister jeg holder i vejen for når jeg holder for rødt lys. Der er ingen tvivl om at jeg gør det rigtige, men det giver mig ikke succes eller venner.
Folk der opnår succes har været nødt til at træde på andre mennesker for at opnå den og af en eller anden grund er det mere accepteret end at være den der bliver trådt på.
Ja det kan man jo tænke en del over - og det gør jeg.... skal jeg træde på nogle flere mennesker?

Ingen kommentarer: