søndag, september 24, 2006

Det fortsætte nedad bakke

Ak ja, det var for godt til at være sandt. Min nye lejlighed ligger som sagt i et hus der skal totalrenoveres. Planen var at det skulle ske til næste år eller når tilladelserne kom fra kommunen. Desværre har bygherren fået afslag og han har sat huset til salg ca. 8 måneder før end beregnet. Øv øv, for det betyder at jeg kun har 2-3 måneder til jeg skal flytte. Så det var ikke lang tid jeg kom til at bo på Københavns mest eksklusive adresse, men jeg kendte jo betingelserne.
Min plan er nu at kigge efter en andelsbolig der er egnet som delebolig. Så vil jeg udleje det ene værelse og på den måde sikre mig et sted at bo. Det er nemmere at leje et værelse ud, end at finde et sted at leje et og desuden er der væsentlig flere økonomiske fordele ved at købe en andelslejlighed. Så det er mit næste store projekt, hvis ellers banken vil være med. Jeg tror jeg vil konsultere Nykredit, som har væsentlig bedre priser en Jyske Bank.

Der er også sket en fejl af afdrag af gæld, så jeg i denne måned har modtaget en regning på 18.000 kr. Pyha, man kommer næsten helt til at svede, for det kan jeg da ikke betale, men jeg må prøve at finde ud af hvad der gik galt.

Ingen kommentarer: