"Man skal dømme mennesker på deres indre skønhed og ikke på deres ydre."
Det er noget ideologisk pladder og naivt at tro at mennesker der siger den slags, rent faktisk selv lever op til det. Uanset hvem vi er, så dømmer vi andre mennesker på deres udseende, om ikke andet, så ubevidst. Den personalechef der siger at han ikke lader sig påvirke af folks udseende, lyver for at forholde sig politisk korrekt til ansættelsen. Sandheden er, og bør være, at personalechefen i høj grad ser på udseendet ved ansættelsen. En virksomhed er nødt til at have præsentable medarbejdere - i særdeleshed hvis det er en servicevirksomhed.
Nu lyder jeg måske politisk ukorrekt, da jeg en anelse provokerende antyder at det er i orden at dømme folk på deres udseende - også i en ansættelse. Men jeg er ikke bange for at erkende at jeg føler mig bedst tilpas blandt smukke mennesker, for heldigvis er begrebet "smuk" et relativt begreb. Derfor er det nødvendigt at vi ikke lader os diktere hvad "smukt" egentlig er.
I mine øjne kan ALLE mennesker være smukke mennesker. Det, der kræves for at fremtone som et smukt menneske er at vi virker troværdige (dvs. at der er overensstemmelse mellem det vi gør, siger og udstråler); at vi tænker lidt over hvordan vi ser ud (dvs. personlig hygiejne og påklædning); at vi passer på vores helbred. Kort sagt tre ting vi skal tænke på:
1. Troværdighed
2. Fremtoning
3. Helbred
Disse tre ting skal desuden stemme overens med vores egen personlighed. Så hvis vi er den 'afslappede' type, så duer det ikke at vi klæder os i jakkesæt. Selv har jeg en minimal garderobe, men selvom jeg ofte går i det samme tøj, så er det altid rent og præsentabelt.
Vi er nødt til at se udover reklamernes definition af "smuk"; et menneske er ikke nødvendigvis smuk bare fordi det er slank eller muskuløst. Jeg kender overvægtige mennesker, der er smukke og adskillige andre (herunder mig selv) der ikke stod i "model"-køen da vi fik tildelt udseende, som også er smukke mennesker. Jeg taler stadig ikke om indre skønhed, men om den ydre fremtoning.
På arbejdspladsen er det ligegyldigt om en receptionist har flyvører, er overvægtig, har en skæv næse, bruger briller, mangler en arm osv. Det der er væsentligt er at receptionisten er troværdig og i sin fremtoning er repræsentativ for virksomheden. Heldigvis er vi mennesker meget forskellige og vi har brug for forskellige personligheder til forskellige jobs og det er vigtigt at vi anerkender og accepterer de forskelligheder.
For eksempel er det vigtigt at en lægesekretær ikke har en pakke cigaretter til at ligge på synligt, eller at hendes tøj lugter af nikotin - det virker utroværdigt. Omvendt er det måske ikke så væsentligt for en bartender, som til gengæld forventes at være lidt forfængelig i sin tøjstil.
Et rodet kontor, med gule vægge, flere lag kaffepletter på bordet og bunker af papir der har spredt sig til gulvet og formet en sti, hvor "hulens" beboer kæmper sin svedende krop frem hver morgen, for at indtage sin plads ved det fedtede tastatur, giver ikke noget særligt godt indtryk på eventuelt forbipasserende klienter eller samarbejdspartnere. Skulle "hulens" beboer forvilde sig ud, i jagten på friske forsyninger af kaffe og wienerbrød, så vil hans godt slidte og ildelugtende grålige tøj få såvel kolleger som samarbejdspartnere til at gå i en lang bue udenom. Ja, det er faktisk ikke en fiktiv person jeg beskriver - jeg kender ikke mindre end tre der kan leve op til denne beskrivelse og de er i bund og grund flinke og fagligt brand-dygtige. Men nok så megen faglig dygtighed kan ikke opveje de signaler disse mennesker sender til klienter og samarbejdspartnere - virksomheden mister troværdighed.
Derfor er det vigtigt at vi alle prøver at tænke lidt over vores egen troværdighed, fremtoning og helbred. For uanset hvilket udseende vi er fødte med og hvilke arveanlæg vi måtte være udstyret med, så er vi alle i stand til et fremstå som smukke mennesker og udfra det perspektiv ser jeg ikke noget forkert i at virksomheder tager udseendet med i betragtning ved ansættelsen.
Så vil jeg da også godt have lov til at afslutte dette indlæg med en ros til en virksomhed der giver et godt eksempel på den slags smukke mennesker jeg taler om. "Dove" har haft succes med at bruge 'almindelige' piger i deres reklamer og helt personligt syntes jeg at de er LANGT smukkere end de fleste cat walk modeller.
søndag, april 29, 2007
Abonner på:
Opslag (Atom)
